VSM -value stream mapping

Kortlægning af værdiskabende og ikke værdiskabende tid.

Typisk består en værdistrøm af 2-3 % værdiskabende tid, inden LEAN arbejdet er igangsat. Efter en succesfuld LEAN udrulning kan man komme helt op på 30 - 40% værdiskabende tid.

Value Stream Mapping:

Value Stream Mapping, som forkortes VSM, betyder værdikæde kortlægning. En værdikæde er hele det flow der er fra kunden bestiller varen, til kunden modtager varen og i princippet har betalt for varen.

Et simpelt flow kunne se således ud:

Som der ses på illustrationen er der to flow man kortlægger i en VSM. Det ene flow går altid fra højre mod venstre og er informationsflowet. Det andet flow går altid fra venstre mod højre og er procesflowet. Flowet fra venstre mod højre er den vej produktet eller ydelsen løber igennem virksomheden.

I LEAN handler det om at skabe flow. Ved at få flow i produktet, eller ydelsen, vil man bl.a. opnå kortere gennemløbstid, mindre stress, og ikke mindst mindre lager. 

Ved at arbejde med LEAN værktøjet Value Stream Mapping, får virksomheden synliggjort hvor i værdikæden der er flow og hvor varen står stille. Den tid varen står stille kaldes i LEAN, værdiskabende tid og ikke værdiskabende tid. En værdiskabende tid er typisk den proces, som en råvarer kommer igennem. Ikke værdiskabende tid er typisk der hvor der ikke bearbejdes på produktet, eksempelvis lager.

Et eksempel fra vores hverdag kan være tøjvask. Når jeg selv har brugt et par bukser og de skal til vask, kan de typisk ligge i vasketøjskurven en dag eller 2, inden der er en kulørt vask klar til vask. Den tid hvor varen ligger på lager i vasketøjskurven er ikke værdiskabende tid. Nu er der klart til vask og vasketøjet fyldes i vaskemaskinen og vasken startes, denne tid er værdiskabende. Det er det jeg ønsker at betale for, nemlig et par rene bukser.

Value Stream Mapping

Value Stream Mapping
                                            forside | sitemap | søg | kontakt | print